Vandafledning fra egen grund
Der er blandt medlemmerne tilsyneladende en vis tvivl om, hvordan man forholder sig, hvis man er plaget af vand på grunden, når dette ikke er forårsaget af et problem med foreningens drænsystem, i hvilket tilfælde det påhviler foreningen at udbedre problemet. Reglerne herfor er reguleret af lovgivningen og denne fastslår meget klart, at vandafledning fra egen grund er grundejerens ansvar, og at vandafledning ikke må være til gene for andre. Kort sagt er det ulovligt at aflede vand fra sin grund ved at pumpe – eller på anden måde videreføre – dette ind på andre grunde eller ud på vej og rabat. Henset til de konsekvenser en sådan handling kan have for andre, er en overtrædelse heraf strafbar.
De eneste lovlige måder at aflede vand fra sin grund er at grave en faskine eller blive tilsluttet foreningens drænsystem. Begge dele er for grundejerens egen regning. Ønskes tilslutning til foreningens drænsystem må dette kun ske efter forudgående ansøgning til og godkendelse af Frederikssund Kommune.
DRÆNKORT – LAVET AF FORENINGEN, FINDES OGSÅ HER:
